Ca. 18-20 min.
220 °C varmluft
8-12 timer
1 brød / 24 stk.
Ingredienser:
1000 g finsigtet speltmel
850 g koldt vand
15 g gær
20 g salt
Fyld:
Olivenolie
Havsalt
Oliven, tranebær eller soltørret tomat
Fremgangsmåde - Dag 1:
Opløs gær i koldt vand og tilsæt alt melet. Rør dejen sammen i røremaskinen på lav hastighed indtil dejen er samlet. Lad dejen hvile i 20 min. Rør derefter dejen i ca. 3 min. ved mellem hastighed. Lad igen dejen hvile i 5 min. tilsæt så salt og fyld og rør ved mellem hastighed i 3 min. til dejen er glat og blød.
Dejen stilles på køl natten over eller i mindst 6 timer.
Fremgangsmåde - Dag 2:
Læg dejen i en oliesmurt form eller bradepande. Lad dejen efterhæve i en time til dobbelt størrelse, mens ovnen forvarmes til 220 °C. Hæld lidt olivenolie over dejen, fordel fyldet og drys med havsalt. Lav fordybninger med fingrene og bag i 18-20 min.