Focaccia med spelt

Bagetid ca: Ca. 18-20 min.
Forberedelse: 8-12 timer
Temperatur: 220 °C varmluft
Antal: 1 brød / 24 stk.

Ingredienser

  • 1000 g finsigtet speltmel
  • 850 g koldt vand
  • 15 g gær
  • 20 g salt

Fyld:

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Oliven, tranebær eller soltørret tomat

Fremgangsmåde

Dag 1: 

Opløs gær i koldt vand og tilsæt alt melet. Rør dejen sammen i røremaskinen på lav hastighed indtil dejen er samlet. Lad dejen hvile i 20 min. Rør derefter dejen i ca. 3 min. ved mellem hastighed. Lad igen dejen hvile i 5 min. tilsæt så salt og fyld og rør ved mellem hastighed i 3 min. til dejen er glat og blød.
Dejen stilles på køl natten over eller i mindst 6 timer.

Dag 2: 

Læg dejen i en oliesmurt form eller bradepande. Lad dejen efterhæve i en time til dobbelt størrelse, mens ovnen forvarmes til 220 °C. Hæld lidt olivenolie over dejen, fordel fyldet og drys med havsalt. Lav fordybninger med fingrene og bag i 18-20 min.