Gulerodsbrud
Bagetid: 12-15 min.
Temperatur: 220 °C varmluft
Forberedelse: 2 ½ timer
Antal: Ca. 15-20 stk.
Ingredienser
- 250 g fintsigtet rugmel
- 750 g fintsigtet hvedemel
- 50 g gær
- 5 dl kold vand
- 75 g rørsukker
- 15 havsalt
- 80 blødt smør
- 2 æg
- 125 g solsikkekerner
- 4 revne gulerødder
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt melet, sukker og salt og ælt det sammen. Ælt så det bløde smør i til dejen er smidig. Dæk dejen over og lad den hæve på et meldrysset bord i ca. 1 time. Lav en fordybning i midten af dejen. Hæld let pisket æg ud i fordybningen. Tilsæt solsikkekerner og de revne gulerødder.
Fold dejen sammen til en bolle. Hak derefter dejen med fyldet i småstykker med en metalskraber. Sørg for fyldet ikke flyder fra dejen.
Når dejen er hakket helt i småstykker, samles den i 15-20 klatter, som forsigtigt løftes med en paletkniv over på bageplader med bagepapir.
Hæves efter i 1 time og bages til brudene er gyldne og gennembagte.
Køb produkterne
RUGMEL – ØKOLOGISK – FINTSIGTET
30,00 kr. – 142,50 kr.1000g - 5000g - • 30,00 kr.
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden HVEDEMEL – ØKOLOGISK – FINTSIGTET
27,00 kr. – 128,00 kr.1000g - 5000g - • 27,00 kr.
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden