Elins pitabrød
Bagetid: Ca. 15-20 min.
Temperatur: 220 °C varmluft
Forberedelse: 13 timer
Antal: Ca. 8-10 stk.
Ingredienser
- 500 g fintsigtet speltmel
- 5 g gær
- 10 g salt
- 1 tsk. honning
- 1 spsk. olivenolie
- Ca. 350 g koldt vand
Fremgangsmåde
Udrør gær i vand. Tilsæt salt, honning og olie. Rør melet i lidt ad gangen. Ælt i 10 min. med røremaskine eller elpiskerens dejkroge indtil dejen er blank, og slipper skålen i siderne.
Dæk skålen med olieret plastfilm og stil den i køleskabet natten over (10-12 timer).
Form boller med melede hænder og tryk dem derefter flade. Lad dem hæve under klæde i ca. en halv time mens ovnen varmer op til 220 °C. Bag en plade ad gangen i 15-20 min.
Pak eventuelt pitabrødene ind i et let fugtigt klæde – så bliver de bløde i skorpen.
Opskriften her har vi fået af Elin Værge.
Køb produkterne
SPELTMEL – ØKOLOGISK – FINTSIGTET
36,00 kr. – 171,00 kr.1000g - 5000g - • 36,00 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page