Cookies m. valnød og hvid chokolade
Bagetid: 12-15 min.
Temperatur: 180 °C varmluft
Forberedelse: 1 time
Antal: 12-15 stk.
Ingredienser
- 150 g fintsigtet hvedemel
- 100 g sukker
- 75 g blødt smør
- 50 g brun farin
- 1 æg
- 1 tsk. bagepulver
- 100 g grofthakket hvid chokolade
- 50 g grofthakkede valnødder
- 1 knivspids havsalt
Fremgangsmåde
Pisk brun farin, sukker og smør sammen i en skål. Tilsæt ægget og pisk det rigtig godt sammen. Bland hvedemel, bagepulver og salt og vend det i dejen. Til sidst tilsættes den hakkede chokolade og valnødderne. Rul dejen til en pølse på ca. 5 cm i diameter og rul den ind i bagepapir. Kom rullen på køl eller frys. (Dejen kan sagtens opbevares på frys indtil brug).
Tag dejen ud og skær den i 1 til 1,5 cm tykke skiver. Læg skiverne på et par bageplader med bagepapir og god afstand mellem skiverne, da de flyder ud. Bag dem i ovnen ved 180 °C varmluft i 12-15 min., til de er gyldne. Afkøles på rist.
Køb produkterne
HVEDEMEL – ØKOLOGISK – FINTSIGTET
27,00 kr. – 128,00 kr.1000g - 5000g - • 27,00 kr.
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page