×

Kanelsnegle

  Bagetid: Ca. 15 min.
 Temperatur: 200 °C varmluft
 Forberedelse: 2 timer
 Antal: Ca. 20-24 stk.

Ingredienser

Dej:

  • 600 g fintsigtet stenformalet hvedemel
  • 200 g smør
  • 50 g sukker
  • 5 g salt
  • 25 g gær (evt. 50 g hvis det virkelig skal gå tjept!)
  • 2 æg
  • 200 g mælk

Remonce: 

  • 150 g smør
  • 250 g brun farin
  • 2 spsk. kanel

Til pensling:
Lunkent vand rørt op med brun farin.

Pynt:
Hvid glasur af flormelis og vand.

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne på en gang, og ælt dejen til den er glat og smidig. Lad den hvile i maks. 1 time. Tilbered imens remoncen ved at blødgøre smørret og røre farin og kanel i.

Rul herefter dejen ud (30 x 40 cm). Fordel remoncen over hele fladen og tril så dejen til en aflang pølse, som deles i 20-24 stykker.
Sæt sneglene på bageplader beklædt med bagepapir. Lad dem hvile på pladerne i ca. 15 min.
Forvarm ovnen til 200 °C ved almindelig varme. Sæt sneglene i midten af ovnen og bag dem i ca. 15 min. Når sneglene er bagt færdigt, og mens de stadig er varme, pensles de med blandingen af vand og brun farin. Når de er kølet af, kan de evt. pyntes med hvid glasur.

Spis sneglene, mens de er helt friske – så er de nemlig supergode!

image_print