Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter




 
 

ALSISK BONDEBRØD

Giver 2 brød

Ingredienser
100 g fuldkornsrugmel
200 g fuldkornsspeltmel
550 g fint sigtet speltmel
10 g gær
10 g salt
1 spsk honning
50 g olie
50 g kerner – hvad man har lyst til, jeg brugte solsikkekerner
300 g kærnemælk
ca. 300 g vand

Gæren smuldres fint i melet og de resterende ingredienser tilsættes – først de tørre, så de våde. Der æltes godt og grundigt, indtil dejen føles lækker, sej og smidig i hånden. Når jeg ælter på maskine, får dejen ca 7 min..

Dejen sættes til hævning et køligt sted 8 til 12 timer. Derefter formes den til to brød, der efterhæver på bagepladen på bagepapir (eller i en meldrysset hævekurv) til næsten dobbelt størrelse. Jeg forvarmer ovnen til 230 grader. Drysser mel over brødene, ridser dem en enkelt gang på langs, sætter dem i ovnen og fylder ovnrummet med vand fra en sprayflaske, og skynder mig at lukke. Skruer ned til 200 grader og lader brødet bage i ca. 35 min.