Spelt-Fuldkornsstykker

Ca. 20 stykker

Dej

800 g fintsigtet speltmel
200 g fuldkorns speltmel
800 g koldt vand
15 g gær
20 g salt


Pynt
Blandede kerner, tranbær og müsli eller lidt mel


Fremgangsmåde - Dag 1
Opløs gær i koldt vand og tilsæt alt melet.
Rør dejen sammen i røremaskinen på lav hastighed indtil dejen er samlet.

Lad dejen hvile i 20 min i skålen. Derefter røres dejen i ca. 3 min. ved mellem hastighed.


Lad igen dejen hvile i 5 min. i skålen, og tilsæt så salten og rør yderligere ved mellem hastighed i 3 min., til dejen er glat og blød.

 

Læg dejen i en skål eller beholder med låg og stil den på køl til dagen efter.


Fremgangsmåde - Dag 2

Forvarm ovnen til 220 grader C.

 

Dejen nappes til stykker direkte fra skålen, vendes i kerner og bages i 14-18 min. ved 220 grader C. Stykkerne skal ikke efterhæve på pladen, men blot direkte i ovnen.