Køb for 300,- og få gratis fragtØkologi og kvalitet mail@skaertoft.dk

Sødmælkskiks

Giver ca. 35 kiks

Tilberedningstid: 2 timer

Bagetid/temperatur: 8-12 minutter v/ 185°C varmluft


Dej

1 dl sødmælk

100 g smør

100 g finsigtet ølandshvedemel

100 g fuldkorns ølandshvedemel

1 spsk lys sirup/honning/brun farin

1 spsk hakket rosmarin (frisk anbefales, men tørret kan også godt bruges)

½ tsk salt

1 tsk bagepulver

 

Fremgangsmåde:

Smelt smør sammen med sirup og rosmarin i en gryde, når smør blandingen er smeltet hæld den kolde mælk i så blandingen er lunken

Bland mel, salt og bagepulver

Tilsæt smørblandingen til melet rør godt

Vend dejen ud på bordet, og ælt den godt i gennem til dejen er ensartet (ca. 5-8 min.)

Pak dejen ind i husholdingsfilm eller en bøtte med låg og sæt den på køl i 1-2 timer

Rul dejen tyndt ud ( ca. 1-2 mm)  på et meldrysset bord og skær  i ønsket størrelse (3 x5 cm  bliver til ca. 35 stk)

Kom stykkerne på en bageplade med bagepapir, prik let med en gaffel og drys gerne med havsalt

Bag kiksene ved 185° C varmluft i ca. 8 - 12 min.