Fri fragt til pakkeshop v/ køb over 400 DKK

Surdej og rugsur

Ingredienser

Basis surdej: 

  • 2 dl koldt vand
  • 1 dl fintsigtet hvedemel
  • ½ dl fuldkornshvedemel
  • ½ dl fuldkornsrugmel

Fremgangsmåde

Rør ingredienserne sammen i en beholder med løs låg. Rør i surdejen hver dag og frisk den op som nedenstående. Lad blandingen stå ved stuetemperatur til den begynder at boble og lugte syrlig. På 6. dagen er den klar til at bage med.

Opfriskning

Kassér halvdelen af surdejen. Rør den resterende del op med 2 dl koldt vand, 1 dl fintsigtet hvedemel og 1 dl fuldkornshvedemel.
Lad surdejen udvikle sig i 8-12 timer inden du bager af den.
Hvis du bruger halvdelen til at bage af, så kan du bruge den anden halvdel til din næste bagning. Surdejen opbevares i køleskabet og friskes op 8-12 timer inden du skal bruge den.