Kernebrød – Langtidshævet
Ingredienser
Dej – dag 1:
- 130 g koldt vand
- 50 g knækket rug
- 25 g solsikkekerner
- 20 hørfrø
- 25 græskarkerner
Sættes i blød natten over
Dej – dag 2:
Hele iblødsætningen
- 450 g finsigtet ølandshvede
- 10 g gær (tilsæt 20 g ekstra gær, hvis du ikke vil langtidshæve brødet)
- 130 g kærnemælk
- 120 g vand
- 10 g salt
Fremgangsmåde
Opløs gær i koldt vand og kærnemælk tilsæt melet og iblødsætningen. rør dejen sammen i røremaskinen på lav hastighed indtil dejen er samlet. Lad dejen hvile i 20 min. Rør dejen i ca. 6 min ved mellem hastighed.
Lad igen dejen hvile i 5 min. i skålen, og tilsæt så salt og kør yderligere ved mellem hastighed i 5 min. til dejen er glat og blød. Dejen stilles på køl natten over (mindst 6 timer) eller hæver til dobbelt størrelse på køkkenbordet, hvis der er tilføjet ekstra gær.
Til brød
Del dejen i 2 store boller og hæv til dobbelt størrelse på bagepladen.
Snit dejen og bag ved 220 °C i 25-30 min.
Til stykker
Udstik dejen i 12-14 stykker og hæv til dobbelt størrelse på bagepladen. Bag ved 180 °C i 15-20 min.