×

Grød m. tørret frugt og nødder

Fremgangsmåde

Kog grøden op med den mængde vand der er angivet på posen, lad den simre i 5 min. og tilsæt så f.eks. tørrede frugter (min. 50 g) efter eget ønske. Her er tilsat lige dele tørrede blåbær og æblestykker, samt hakkede hasselnødder. Træk grøden af varmen, pak den ind i et viskestykke og lad den trække i 8-10 min. Herefter er grøden klar (til eventuel videre tilberedning) – og du har sparet på CO2’en 🙂

Du kan også sætte din grød i blød natten over, inden du koger den færdig næste dag. Det giver dig en lidt mere “smooth” grød og smager af mere!
Grødblandingerne, Hvid og Rød Helved, kan helt enkelt koges med vand, og nydes som de er eller med kanelsukker og smør, med frisk og tørret frugt, og de nødder du holder mest af – til morgenmad eller som et solidt og langtidsholdbart mellemmåltid. Mulighederne er mange!

Rød Helved er en lidt mørk og rustik grød, hvor Hvid Helved er lys og mild. Som ekstra bonus er begge flageblandinger ideelle som ekstra ingrediens i langtidshævede brød. Flagerne giver de færdige brød en dejlig rund smag og mere at tygge på!

image_print