Fuldkornsstjerner

Bagetid ca: 12-15 min.
Forberedelse: 2 timer
Temperatur: 240 °C
Antal: 2-3 brød / 24 stk.

Ingredienser

  • 150 g fuldkornsrugmel
  • 100 g fuldkornsspeltmel
  • 200 g fintsigtet Ølandshvedemel
  • 550 g fintsigtet speltmel
  • 250 g yoghurt naturel
  • Ca. 550 g vand
  • 20 g øko gær
  • 20 g salt

Fremgangsmåde

Gæren smuldres fint i melet, salt og vand tilsættes, og dejen blandes og æltes, til den er blank og smidig. Afslut æltningen med at folde og forme dejen til en kugle som lægges til hævning i skålen et lunt sted eller køligt natten over tildækket med film eller viskestykke. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Denne dej er ligeså velegnet til hævekurvsbrød, boller og stykker som den basale dej, og den er fantastisk til kuvertbrød. Prøv f.eks. disse stjerner, som er storfavorit til bagekurserne i Skærtoft Staldkøkken: Vend dejen ud på et let meldrysset bord, form den til en pølse og del portionen i stykker á 70 g. Fold og tril hvert stykke til en spændstig kugle. Hæld birkesfrø ud på en flad tallerken og fyld lidt koldt vand i en tallerken. Tag med alle fem fingerspidser en dejkugle fra bunden, dyp oversiden i vandet og pres derefter den fugtige dejoverflade ned i birkesfrøene. Læg dejkuglen med birkesfrøene opad og pres forsigtigt med håndfladen ned på kuglen, så den bliver flad. Lav nu tre snit hen over midten af dejen med den korte side af “Dankortet”, løft dejen op med fingrene og kræng derefter hurtigt “vrangen" ud på dejen gennem det hul, snittene har dannet, så de små takker, der kommer til syne, alle peger væk fra centrum. Du kan krænge stjernetakkerne ud med tommelfingrene. Læg stjernerne med birkessiden opad på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve til næsten dobbelt størrelse. Sæt stjernerne i en 240 °C varm ovn, giv et pust vand over dem og bag dem i 12-15 min. Stjernerne afkøles på rist, når de er færdigbagte.

Fuldkornsstjerner

Bagetid ca: 12-15 min.
Forberedelse: 2 timer
Temperatur: 240 °C
Antal: 2-3 brød / 24 stk.

Ingredienser

  • 150 g fuldkornsrugmel
  • 100 g fuldkornsspeltmel
  • 200 g fintsigtet Ølandshvedemel
  • 550 g fintsigtet speltmel
  • 250 g yoghurt naturel
  • Ca. 550 g vand
  • 20 g øko gær
  • 20 g salt

Fremgangsmåde

Gæren smuldres fint i melet, salt og vand tilsættes, og dejen blandes og æltes, til den er blank og smidig. Afslut æltningen med at folde og forme dejen til en kugle som lægges til hævning i skålen et lunt sted eller køligt natten over tildækket med film eller viskestykke. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Denne dej er ligeså velegnet til hævekurvsbrød, boller og stykker som den basale dej, og den er fantastisk til kuvertbrød. Prøv f.eks. disse stjerner, som er storfavorit til bagekurserne i Skærtoft Staldkøkken:

Vend dejen ud på et let meldrysset bord, form den til en pølse og del portionen i stykker á 70 g. Fold og tril hvert stykke til en spændstig kugle. Hæld birkesfrø ud på en flad tallerken og fyld lidt koldt vand i en tallerken. Tag med alle fem fingerspidser en dejkugle fra bunden, dyp oversiden i vandet og pres derefter den fugtige dejoverflade ned i birkesfrøene. Læg dejkuglen med birkesfrøene opad og pres forsigtigt med håndfladen ned på kuglen, så den bliver flad.
Lav nu tre snit hen over midten af dejen med den korte side af “Dankortet”, løft dejen op med fingrene og kræng derefter hurtigt “vrangen” ud på dejen gennem det hul, snittene har dannet, så de små takker, der kommer til syne, alle peger væk fra centrum. Du kan krænge stjernetakkerne ud med tommelfingrene.

Læg stjernerne med birkessiden opad på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve til næsten dobbelt størrelse.
Sæt stjernerne i en 240 °C varm ovn, giv et pust vand over dem og bag dem i 12-15 min.

Stjernerne afkøles på rist, når de er færdigbagte.