Focaccia

Udstyr:
Bradepande/bageform 25x35 cm

Dej:
200 g stenkværnet fintsigtet speltmel
300 g stenkværnet fintsigtet (Ølands)hvedemel
15 g øko gær
10 g salt
10 g lyst rørsukker
50 g velsmagende olivenolie + ekstra til form og pensling af dejen
Ca. 330 g vand

Pynt:
Nåle fra 3-5 kviste frisk rosmarin
Maldonsalt

Gæren smuldres i melet. De øvrige ingredienser tilsættes, og der blandes og æltes, til dejen er blank og smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.

Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme.

Skrab dejen over i en bradepande som er smurt godt med olivenolie. Pres og tryk forsigtigt dejen flad (gerne ad to omgange med nogle minutters pause) så den til sidst fylder hele bradepanden i et jævnt lag - ca. 2 cm tykt. Efterhæv i 15-20 min.

Pensl dejens overflade med den resterende olivenolie, drys rosmarinnåle og saltflager på overfladen og bag focacciaen i 20-25 min. midt i ovnen.

Dejen kan også rulles ud til ca. 1 cm tykkelse, og udstikkes til små runde pizza-hapsere, som kan pyntes med f.eks. ovntørrede cherrytomater, oliven, pesto, løg, kartoffel, ruccola, ost eller hvad du ellers ku’ have lyst til.
 

VARIATION MED RUG (dobbelt portion):
400 g stenkværnet fintsigtet speltmel
500 g stenkværnet fintsigtet hvedemel
100 g stenkværnet fuldkornsrugmel
30 gær
20 g salt
15 g sukker
70 g olie
730 g vand