Køb for 300,- og få gratis fragtØkologi og kvalitet mail@skaertoft.dk

Klassisk focaccia

Focaccia

Ca. 20-25 min.

200 °C varmluft

2 timer

Ca. 1 bradepande

Ingredienser:

200 g stenkværnet fintsigtet speltmel
300 g stenkværnet fintsigtet hvedemel eller Ølandshvedemel 
15 g øko gær
10 g salt
10 g lyst rørsukker
50 g velsmagende olivenolie + ekstra til form og pensling af dejen
Ca. 330 g vand


Pynt:
Nåle fra 3-5 kviste frisk rosmarin
Maldonsalt

Fremgangsmåde:

Gæren smuldres i melet. De øvrige ingredienser tilsættes, og der blandes og æltes, til dejen er blank og smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse. Forvarm ovnen til 200 °C ved almindelig varme.
Skrab dejen over i en bradepande som er smurt godt med olivenolie. Pres og tryk forsigtigt dejen flad (gerne ad to omgange med nogle minutters pause) så den til sidst fylder hele bradepanden i et jævnt lag - ca. 2 cm tykt. Efterhæv i 15-20 min.
Pensl dejens overflade med den resterende olivenolie, drys rosmarinnåle og saltflager på overfladen og bag focacciaen i 20-25 min. midt i ovnen.

Dejen kan også rulles ud til ca. 1 cm tykkelse, og udstikkes til små runde pizza-hapsere, som kan pyntes med f.eks. ovntørrede cherrytomater, oliven, pesto, løg, kartoffel, ruccola, ost, eller hvad du ellers ku’ have lyst til.

Variation med rug (dobbeltportion):

400 g stenkværnet fintsigtet speltmel
500 g stenkværnet fintsigtet hvedemel
100 g stenkværnet fuldkornsrugmel
30 gær
20 g salt
15 g sukker
70 g olie
730 g vand