Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter
 

SØNDERJYSK JULEKLØBEN

Giver 1 stort "kløben-brød" 
 
Ingrediser:
500 g stenkværnet, fint sigtet hvedemel
50 g smør
½ tsk. fint salt
1 tsk. lys rørsukker
25 g gær
3 ½ dl sødmælk
150 g rosiner
50 g hakket sukat
50 g hakket pomeransskal
125 g smuttede mandler, groft hakkede
Fint revet skal af 1 citron
1 æggehvide

Flormelis til pynt
 
Gær og smør smuldres i melet. Mælken lunes, hældes i melet, de øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes, til den er glat og smidig. Dejen formes til en kugle, som hæver i en meldrysset skål dækket med film i ca. 30 minutter. Derefter afgasses den let, formes igen til en kugle, og hæver i yderligere 30 minutter.

Drys mel på køkkenbordet, og rul dejen ud til en aflang firkant, ca. 40 x 25 cm. Fold dejen sammen to gange på den korte led, og læg den til efterhævning på en bageplade beklædt med bagepapir. Efterhæver i ca. 50 minutter eller til næsten dobbelt størrelse.

Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme. Pensel oversiden af brødet med sammenpisket æggehvide, og sæt pladen i ovnen på næstnederste rille. En kløben bages færdig på ca. 30 minutter. Afkøles på rist.

Ved serveringen dryssen oversiden let med flormelis.
En kløben skæres i skiver, og serveres med smør til kaffe, te, gløgg eller glühwein.
 
Opskriften er inspireret af madhistorikeren Inge Adriansens "Sønderjysk Kløben" fra kogebogen Smag på Sønderjylland.