Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter



 
 

SNEGLE MED KANEL

Giver 20-24 stk

Dej
600 g fintsigtet stenformalet hvedemel
200 g smør
50 g sukker
5 g salt
25 g øko.gær (evt. 50 g, hvis det virkelig skal gå tjep!)
2 æg
200 g mælk

Remonce
150 g smør
250 g brun farin
2 spsk kanel

Til pensling
Lunkent vand rørt op med brun farin

Pynt
Hvid glasur af flormelis og vand

Bland alle ingredienserne på en gang og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad den hvile i max. 1 time.
Tilbered imens remoncen ved at blødgøre smørret og røre farinen og kanel i.

Rul herefter dejen ud (30 x 40 cm), fordel remoncen over hele fladen, og tril så dejen til en aflang pølse, som deles i 20-24 stykker.

Sæt sneglene, med snitfladen opad, på bageplader beklædt med bagepapir. Lad dem hvile på pladerne i ca. 15 min.

Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme. Sæt sneglene i midten af ovnen og bag dem i ca. 15 min.
Når sneglene er bagt færdige, og mens de stadig er varme, pensles de med blandingen af vand og brun farin. Når de er kølet af, kan de evt. pyntes med hvid glasur. Spis sneglene mens de er helt friske. Så er de nemlig supergode!

Velbekomme!

Opskriften her er en "klassiker" fra BRØD & MAD FESTIVALEN på Skærtoft Mølle.