Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter


 

SALTET TORSK MED PERLEBYGCREME

Til 4 personer

Saltet torsk
400 g saltet torsk
groft salt

Perlecreme
250 g perlebyg
1 dl olie
3 skalotteløg, finthakkede
2 dl hvidvin
2 dl hønsefond
2 dl piskefløde
100 g Goudan fra Naturmælk, fintrevet
salt og peber

Anretning
20 g rugbrød, ovntørret og smuldret helt fint til krummer
frisk persille el. brøndkarse

*Karse/persilleolie
1 bakke karse eller 1 bdt persille
1 dl olivenolie
salt og peber

Saltet torsk: Fjern ben fra torskefileterne og drys med groft salt. Stil fileterne på køl i 6 timer. Skyl fileterne, tør dem grundigt og skær dem derefter i passende – ikke for store – stykker.

Perlecreme: Skyl perlerne grundigt og lad dem dryppe godt af i en sigte. Varm olien op i en gryde og sauter løg og perlebyg, uden at de tager farve. Hæld hvidvinen på og kog ind. Hæld fonden ved og lad retten simre videre ved svag varme. Kom fløden i og kog mere ind, til du opnår en cremet konsistens. Vend osten i og smag til med salt og peber.

Anretning: Vend den saltede torsk nænsomt i perlecremen og varm det forsigtigt igennem, så fisken er tilberedt. Anret perler og torsk portionsvis i dybe, varme tallerkener. Drys de fine rugbrødskrummer over, pynt med enkelte røde eller grønne brøndkarseblade eller lidt hakket persille og dryp til sidst lidt karse/persilleolie rundt om portionen.

*Karse/persilleolie: Blend/mort de grønne blade af karsen eller persillen med olien. Smag til med salt og peber.

Opskriften er fra kogebogen Perler fra Skærtoft Mølle