Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter

MARIE-LOUISE RISGAARD

Marie-Louise er egentlig agronom med økologisk jordbrug som speciale. Men da kimen blev lagt til Skærtoft mølle - og efter mødet med den franske mesterbager, Richard Bertinet, og senere engelske Andrew Whitley - var det ikke længere en forskerkarriere der var drømmen, men derimod ønsket om at få flere til at bage godt brød - allerhelst af økologisk/biodynamisk stenkværnet mel. 

Så nørderiet fortsatte - bare i en mere anvendt ånd, men med lige så stor lyst til at dykke ned og fordybe sig i viden om korn, fuldkorn, mel, bagning og brød. 

Siden 2007 har Marie-Louise været kursuschef og underviser på Skærtoft Brødakademi. Hun er også ansvarlig for bl.a. hjemmeside, facebook/instagram og Skærtoft "Community Bakery" - mini-bageriet hvor Calle (og ML) sørger for godt brød og boller til børnehuset i Fynshav, Kislings kaffebar og de mange besøgende ved fredagens brødsalg på Skærtoft. 

Marie-Louise's store passion er godt brød! Brød der gør en forskel. Brød der knaser, synger, mætter og smager. Brød der er sundt. Brød der kan nydes af alle - uanset alder. Brød der opfylder alle krav til både sundhed, velsmag og velvære!