Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter


FIND MELET I STALDSHOPPEN :-)









Præriens guld på Als?
Skærtoft Mølle, som ligger på Als i Sønderjylland, er familieejet med udgangspunkt i det økologiske landbrug på Skærtoft. Råvarerne til de fleste af møllens produkter, kommer dels fra egne marker, dels fra andre danske økologiske planteavlere. Det gælder dog ikke for Manitoba hveden, som vanskeligt lader sig dyrke i Danmark. Derfor er hvedekernerne til Manitobamelet fra Skærtoft Mølle importeret fra økologiske farmere i provinsen Manitoba i Canada.
...
 

MANITOBA HVEDEMEL -
CANADISKE KERNER AF HÅRD RØD HVEDE FORMALET PÅ ALSISK STENKVÆRN

Manitobahveden – præriens guld
I Canada, i den provins, der hedder Manitoba, drejer alt sig - næsten da - om landbrug. Her dyrkes det, nogen kalder ”verdens bedste hvede”, som formales til det berømte glutenrige brødmel: Manitobamelet.

Den vidtstrakte prærie og et perfekt klima er naturens gave til provinsens farmere. Blandt dem er Doug, som gennem mange år har dyrket sin jord økologisk og på den måde lagt yderligere kvalitet til det, han kalder ”præriens guld”. Doug er en god kollega for os på Skærtoft Mølle. Han er også en af de farmere, der leverer Manitoba hvedekerner til vores mølleri. Her formaler vi kernerne på stenkværnen, så Manitoba hvedemelet fra os – naturligvis - indeholder den vigtige, smagsgivende kim.

Doug har fortalt os, at navnet Manitoba stammer fra Cree-indianerne, der kaldte deres område ”Manitowapow”, hvilket betyder ”Åndernes stræde”. Manitoba provinsen er en af Canadas smukkeste, med næsten uendelige prærier, tusindvis af søer og masser af skove. Iskolde vintre og varme, solrige somre med den perfekte mængde regn gør Manitoba til et af de bedste steder i verden at dyrke hård rød hvede.

Manitoba hvedemelet kommer som fint sigtet mel (de groveste skaldele er sigtet fra) og som fuldkornsmel med Nøglehul og Fuldkornslogo. 


OPSKRIFTER: Manitoba, helt enkelt - Manitobabrød med øl og yoghurt