Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter

 

PERLER VENDT I MALTFLØDESKUM

Til 6 personer

5 dl vand

2½ dl perlerug (kan erstattes af andre perler)

2½ dl piskefløde

1 tsk vanillesukker

50 g flormelis

ca. 100 g maltsirup

50 g valnødder

25 g mørk chokolade (70%)



Perler: Bring vandet i kog. Skyl perlerugen grundigt i en si. Drys den skyllede perlerug i vandet og kog den ved svag til jævn varme i ti minutter under låg.

 Sluk for varmen og lad gryden stå i et kvarter. Hæld evt. overskydende vand fra rugperlerne og lad dem køle af.



Maltflødeskum: Pisk fløden med flormelis og vanillesukker til skum. Vend først afkølede, kogte rugperler og derefter maltsirup i flødeskummet. Smag til med evt. lidt mere sirup.



Anretning: Læg desserten i en skål eller fordel den i portionsskåle.

Knus nødderne og hak/riv chokoladen. Drys desserten med nødder og chokolade og server med det
samme evt. med frugtkompot, frisk frugt eller bær.



Tip: Kog perlerne helt eller delvis i øl fx porter.
Er siruppen meget tyktflydende, så lun den evt. en anelse i vandbad eller mikroovn - pas på den ikke
bliver for varm, så smelter den flødeskummet.

Siruppen kan vendes i flødeskummet til sidst så den ikke er helt jævnt fordelt - det giver desserten et
marmoreret udseende, der ser flot ud.

Opskriften er udviklet af Morten Skærved