×

Lars' powerboller

  Bagetid: Ca. 30 min.
 Temperatur: 200 °C varmluft
 Forberedelse: 8 timer
 Antal: 18-20 stk.

Ingredienser

  • 500 g stenkværnet fuldkornsmel (speltmel eller (Ølands)hvedemel)
  • 200 g stenkværnet fintsigtet mel (speltmel eller (Ølands)hvedemel)
  • 200 g valsede ruggryn
  • 20 g salt
  • 15 g lyst rørsukker
  • 15 g øko gær
  • 3-4 groftrevne, mellemstore gulerødder
  • Ca. 640-800 g vand (alt efter hvor ”våde” gulerødderne er)

Fremgangsmåde

Bland mel og gryn grundigt. Gæren smuldres fint i melblandingen, og resten af ingredienserne tilsættes. Dejen blandes godt sammen i skålen, til den hænger fint sammen. Dejen skal ikke æltes, men mere ligne fars. Sæt dejen til hævning i minimum 6 timer – gerne køligt natten over!

Tag en skål med vand, gør hænderne våde og nap klumper af dej af og form til boller. Sæt dem på bageplader beklædt med bagepapir. Giv bollerne et let tryk så de ikke hvælver, men er flade. Drys med ruggryn og bag bollerne midt i ovnen ved 200 °C varmluft i ca. 30 min. Afkøles på rist. Velegnede til frys og brødrister.

Bollerne her bliver ikke særlig høje, og er derfor perfekte til sandwich, i madpakken eller til burgere. Det høje fuldkornsindhold (på 72 %) holder dig mæt længe!

Opskriften har vi fået af Lars Rasmussen.

image_print

Køb produkterne