Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter
 

LANDBRØD - MED HVEDEKNÆK

Giver 2-3 brød

Fordej:
5 g gær
200 g vand
120 g stenkværnet fintsigtet (Ølands)hvede eller Manitoba
Blandes og stilles ved rumtemperatur/på køl i 12 timer eller natten over.

Iblødsætning:
100 g knækkede hvedekerner
Kogende vand hældes over kernerne som trækker i vandet 12 timer eller natten over.

Dej:
Fordejen
De udblødte kerner – godt afdryppede
350-400 g vand
100 g yoghurt naturel
150 g revne syrlige æbler
20 g salt
200 g stenkværnet fuldkornshvedemel
700 g stenkværnet fint sigtet (Ølands)hvedemel** 

Bland ingredienserne grundigt og ælt dejen på maskine eller i hånden til den er blank og smidig.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
Del dejen i tre lige store stykker og form dem til aflange brød som efterhæver i meldryssede kurve eller i et hæveklæde.
Anvendes Ølandshvedemel vær da opmærksom på ikke at lade brødene efterhæve alt for længe.
Bag brødene ved 220 grader i 25-35 minutter. Snit dem og giv damp ved indsætning. Denne dej er også særdeles velegnet til boller/stykker.

**Du kan også anvende 300 g fint sigtet Manitobamel og 400 g fint sigtet (Ølands)hvedemel

Opskriften er fra bagebogen Hjemmebagt.