Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter


 
 
 

KNIPLINGESKÅLE 

Kniplingemasse til karamelskåle:
75 g blødt smør
75 g lyst rørsukker
45 g kagemel
1 spsk. flydende glucose

Fremgangsmåde:
Ingredienserne æltes sammen i en skål, filmes og sættes koldt indtil massen skal bruges - min. 30 minutter.
Massen trilles til små kugler og lægges på silikonemåtte med god afstand, da de flyder ud (ca. 3 ad gangen).

Bages i forvarmet ovn 190° og bages gyldne i ca. 7-8 min.

Tag de flade kniplinger ud og lad karamellen sætte sig lidt. Løft dem forsigtigt af pladen med en tynd palet og form dem (en ad gangen) til en skål over en egnet form (f.eks. et glas). Fortsæt til al massen er brugt.

PAS PÅ, - det er meget varmt, og der skal arbejdes hurtigt, ellers knækker de.
De færdige skåle skal opbevares lunt og tørt indtil brug i en lufttæt beholder.

Massen er holdbar i køleskab ca. 14 dage.

Kniplingeskålene er delikate til f.eks. hjemmelavet valnødde- eller vaniljeis.

Velbekomme!

Opskriften er Jens Peter Kolbecks og blev anvendt til "SKILLS 1-2-3, desserter" i Skærtoft Staldkøkken.