Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter

 
 

KARTOFFELSALAT MED PERLER

Til 4 personer

Marinade
3 spsk olivenolie
1 1/2 spsk rødvinseddike (ikke balsamico)
2 tsk dijonsennep

Perler
1 dl (84 g) perlespelt eller -rug
4 dl vand
2 tsk salt

Salat
ca. 250 g kogte, nye kartofler
3 forårsløg
1 bundt dild - eller blandede friske krydderurter, f.eks.: purløg, dild, kruspersille, timian, basilikum, salvie
50 g kapers
evt. lidt salt

Marinaden: Rør olie, eddike og sennep til en marinade.

Morten's CO2-venlige kogning: Skyl perlerne grundigt. Bring vandet i kog. Drys perler og salt i vandet og kog ved svag varme i 10 min. under låg. Sluk for varmen og lad gryden stå i et kvarter. Hæld evt. overskydende vand fra (skyl evt. perlerne i køligt vand), hæld marinaden over perlerne og lad dem køle af.

Salaten: Skær kartoflerne i mundrette stykker. Rens forårsløgene og skær dem i 2-3 mm tynde skiver. Skyl dild (eller de blandede friske krydderurter) og snit fint. Vend kartofler, forårsløg, dild og kapers i de afkølede perler og smag til med salt.

Salaten her smager fantastisk til grillmad. Prøv at marinere dine øko.koteletter i soja, maltsirup, balsamico, salt og peber. Lad kødet trække minimum 1 time inden det skal på grillen. UHM!

Salatopskriften her er udviklet af Morten Skærved.