Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter

Forhistorien

KAN ET EVENTYR STARTE MED ET SPØRGSMÅL?

Sensommer i en park i London. Lun sol og lunchtimestemning. Jeg sidder på en bænk med lukkede øjne og nyder varmen. Pludselig er der én der spørger:

”Hvad skal være dit fingeraftryk på verden?”

Det er en gammel mand, som har sat sig ved siden af mig, og som helt tydeligt gerne vil snakke. Og det gør vi så, uden at jeg får svaret på hans provokation!

Men handsken er kastet.

”Hvad skal være dit fingeraftryk på verden?” Spørgsmålet vil ikke slippe. Det insisterer på et svar! Og svaret kommer den 15. august 2003! En skelsættende dato i vores familiehistorie.

Den dag sidder Jørgen, min mand, og jeg i hver vores bil på vej til hvert vores møde. Vi lytter radio på P1. Klokken ti minutter over ni siger programværten, kogekonen Nanna Simonsen, velkommen til de to eksperter, hun den dag har inviteret til en køkkensnak. Gæsterne er konditor Thorleif Kristensen, Musikkonditoriet på Vesterbro i København og lic. scient. Ane Bodil Søgaard, som i mange år har forsket i korn på Carlsberg og ved Landbohøjskolen.

Dagens køkkensnak skal handle om mel!

I de knap to timer, udsendelsen varer, fortæller Bodil og Thorleif først om det ufatteligt dårlige mel og de elendige brød, danskerne lader sig spise af med. Mel og brød er blandt de ældste forarbejdede fødevarer. Helt almindelige og dagligdags, totalt usexede, og måske netop derfor betragtet med så stor ligegyldighed, at hverken mel eller brød mødes med de samme krav om smagsmæssig kvalitet og sundhed, som de krav vi ellers stiller til det, vi spiser.

I programmet er det ikke milde pisk, der bliver uddelt til melproducenterne, brødindustrien og bagerfaget. Det er den nihalede kat, der bliver svunget.

Men køkkengæsterne har et alternativ til elendigheden. Bodil Søgaard giver i store træk opskriften på, hvor enkelt det er at lave ”verdens bedste mel”, og både programvært og gæster er til sidst rørende enige om, at hvis man blot kunne få fat i ordentlig mel, kunne der skabes en brødrevolution i Danmark.

Den udsendelse ramte.

Gennem lang tid havde Jørgen, vores datter Marie-Louise og jeg, endevendt de muligheder, vores økologiske landbrug gav os for ”at sætte et fingeraftryk på verden”. Fordi vi dyrker korn, havde mel også været på banen. Mennn… Jørgen tøvede. Fint nok at være deltidslandmand som 4. generation på Skærtoft. Men møller?

Da vi kom hjem den aften, var der ikke længere nogen tvivl. Melet skulle have en chance. Vi ville – sagt i al ubeskedenhed – forsøge at lave verdens bedste mel, eller i det mindste komme så tæt på som muligt! Økologisk, stenformalet, med kim, skal og hele molevitten. Den rene vare uden tilsætning af noget som helst, kun malet på bestilling, og med kort holdbarhed. Og så skulle smag og sundhed ikke udelukke hinanden, men gå hånd i hånd.

Da beslutningen er truffet, går det hurtigt. Til at begynde med arbejder vi alene, og udnytter det, vi selv kan. Når vi får problemer, vi ikke selv kan løse – og dem får vi mange af – søger vi hjælp hos de bedste, vi kan finde til opgaven. Efter 10 måneders hårdt arbejde for både os og for rigtig mange andre, sender vi 1. juni 2004, det første duftende, stenformalede mel af sted fra Skærtoft Mølle.

Vi får ikke tid til at fejre med champagne, for der skal også males mel dagen efter, og dagen efter og dagen efter igen! På det tidspunkt, har vi ingen fantasi til at forestille os, hvad det er for en rejse, vi nu har løst billet til.

Men formiddagskaffe med hjemmebagt bliver det til. Og sådan har det været lige siden.

Ovenstående er et uddrag fra bagebogen HJEMMEBAGT af Hanne Risgaard.