Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter


Masser af fuldkorn!
 

(SØDE) EFTERÅRSPANDEKAGER

Giver ca. 10 pandekager, 22 Ø

60 g stenkværnet fuldkornsrugmel
180 g stenkværnet kagemel (eller 60 g kagemel og 60 g fuldkornshvedemel)
½ tsk fint salt
2 tsk lyst rørsukker
½ dl koldt vand
3 ½ - 4 dl letmælk (mere hvis du anvender fuldkornshvedemel)
2-3 æg, afhængig af størrelse
½ tsk god dansk honning (kan evt. udelades)
1 spsk olie (f.eks. rapsolie)
evt. smør til stegning

Bland først alle de tørre ingredienser – mel, salt og sukker. Tilsæt derefter koldt vand og mælk og pisk æggene i et ad gangen. Når pandekagedejen er helt ensartet og klumpefri, tilsættes honning og olie og der piskes godt igen. Brug gerne en el-pisker.

Lad dejen hvile i ca. 20-30 min., inden du begynder at bage pandekagerne.

Brug en 22 Ø pandekagepande med lave kanter. Det gør det rigtig nemt og fornøjeligt at bage mange pandekager ☺ Varm panden godt op, smelt lidt smør og anvend ca. ¾ dl pandekagedej pr. pandekage.

TIP: lav evt. dobbelt portion af pandekagedejen, når du er i gang, så er der til morgenmad og madpakker næste dag!