×

Byggrød

  Bagetid:
 Temperatur:
 Forberedelse:
 Antal: Til 2 personer

Ingredienser

  • Ca. 5 dl (500 g) vand
  • 125 g valsede byggryn
  • 1 nip salt

Fremgangsmåde

Bland vand og byggryn i en tykbundet gryde og bring blandingen i kog. Skru ned for varmen og lad grøden småsimre under jævnlig omrøring til den er næsten mør. Bliver grøden for bastant, kan du tilsætte lidt mere vand.
Tag gryden af varmen, læg låg på, svøb et klæde om gryden og lad grøden trække i yderligere 5 min.

Husk: Du kan også sætte din grød i blød natten over, inden du koger den færdig næste dag. Det giver dig en lidt mere “smooth” grød og smager af mere!

Anret grøden i varmetallerkener og servér med den topping du lige har lyst til; smør og kanelsukker, groftrevne æbler eller måske denne frugtkompot:

Stikkelsbærkompot: 
½ spsk. smør
300 g stikkelsbær, skyllede og nippede
115 g sukker

Smelt smørret i en tykbundet gryde. Tilsæt bærrene og sukkeret og bring det langsomt i kog. Skru ned for varmen og lad bærrene simre indtil de er helt møre. Pisk stikkelsbærrene luftige til kompotkonsistens og køl af.

Opskriften er fra bogen, “Perler fra Skærtoft Mølle”.

image_print

Køb produkterne