Feedback

Din indkøbskurv er tom

kontakt
instagram
twitter

 
 

PERLESALAT MED BLOMMER, SYRLIGE ÆBLER OG RÅ SØDE MAJS

Til RIGTIG mange personer - som den blev serveret til FOOD festivalen i Århus d. 6. september 2013.

Perlerne
500 g perlebyg

Marinaden
olivenolie
rødvinseddike (rigeligt!!)
koncentreret hyldeblomstsaft eller jordbærsirup med knust peber eller ribssirup eller rabarbersirup
salt 

Salaten
1/2 rødløg
2-4 friske, syrlige æbler
2-4 rå, friske og søde majskolber
10 store, modne lilla blommer
ca. 3 cm mild rød chili

Fremgangsmåde
Skyl perlerne grundigt og kog dem i rigeligt, letsaltet vand i ca. 18 min, til de er møre og har det bid, du foretrækker.
Sigt kogevandet fra, køl perlerne af under den kolde hane og lad dem dryppe godt af i en sigte.
Snit rødløget fint. Skær æble (med skræl) og blommer i små tern. Pil blade og tråde af majskolben og bræk den midt over med hænderne (det er meget lettere end at skære den!). Skær de søde majs af med en skarp kniv. Del chilien midt over over fjern lameller og kerner. Hak den fint.
Bland marinaden. Hæld den over perlerne og bland så alle frugter og grøntsager i. Smag til med salt, evt peber.

Anvendelse
Brug salaten som den er i madpakken eller server den til kylling, hakkebøf eller grillet svinekød.